nathejk

  • Nathejks mærker

     

    Den hvide mærke:

    Det hvide Nathejk-mærke udleveres til de spejdere, der har gennemført Nathejk og som er gået i mål senest søndag morgen kl. 04.00.


    Det sorte mærke:

    Det sorte Nathejk-mærke er et af de mest eftertragtede, danske spejdermærker. Det gives til de ganske få spejdere, der sniger sig gennem løbet, når frem til alle checkpoints inden for tidsfristen og går i mål senest søndag morgen kl. 04.00 uden at blive fanget én eneste gang. Mærket blev lanceret i 2009, og er blevet tildelt til følgende:

    2009: Ingen

    2010: Ingen

    2011: Her lykkedes det - som de første to hold - seniorer i superpatruljerne ”Natholdet” og ”Klan Vildmule” at få mærket.

    2012: Her modtog de tre første tropspatruljer mærket: "Nevaho" fra 1. Birkerød, "Argh ik' dem igen" (blandet patrulje) og "Aquila" fra Stjernegruppen.

    2013: Ingen

    2014: To tropspatruljer modtog mærket: "Aquila" fra Stjernegruppen og "Pingviner" fra Sct. Clemens Gruppe i Randers.

    2015: To tropspatruljer modtog mærket: "LapDyr" fra Birkegruppen og "A.S.A.P" fra Brejning.

    2016: Tre tropspatruljer modtog mærket: "Freud" (blandet patrulje), "Det Nye Sort" fra Brejning og "BTDT" fra Brejning. 

     

    Det gule mærke:

    Det gule Nathejk-mærke udleveres til løbets hjælpere og de seniorer, der har deltaget på Nathejk som banditter.

     

     

     

     

    nathejk hvid sortnr nathejk gul
    Det hvide mærke  Det sorte mærke  Det gule mærke

     

     

  • Adventurespejdligaen

    logo-adventurescout-inv 

    Nathejk er en del af Adventurespejdligaen, som I kan læse meget mere om her: www.adventurespejd.dk

    Vi vil varmt opfordre jer til at besøge Adventurespejds hjemmeside og melde jeres patrulje til ligaen - der er rigtig gode point at hente til jer, der sniger jer gennem Nathejk uden at blive fanget.

    I tilmelder jer her: http://liga.adventurespejd.dk, og skal derefter indtaste jeres Liga-ID på jeres patruljeside i Nathejks tilmeldingssystem, når jeres patrulje er tilmeldt Nathejk.


    Adventureligapoint på Nathejk
    I skal være tilmeldt Adventurespejdligaen som patrulje inden Nathejk for at kunne optjene point. Mulighederne for optjening af Adventureliga-point ser således ud for patruljer på Nathejk:

    Der gives 5 besøgspoint for at deltage på Nathejk.

    Derudover kan der optjenes følgende ligapoint:

    20 ligapoint for at nå i mål på Nathejk inden for tidsfristen (natten til søndag kl. 04.00)


    eller


    100 ligapoint for at nå alle poster inkl. mål på Nathejk inden for tidsfristerne og ikke blive fanget en eneste gang undervejs

    Der kan altså højst modtages i alt 105 point pr. patrulje, og der kan maksimalt uddeles 1.466 Adventureligapoint på Nathejk + 5 besøgspoint pr. patrulje. I tilfælde af at det maksimale pointtal på 1.466 point overskrides, reduceres alle patruljers ligapoint med ét point ad gangen, indtil de 1.466 ligapoint opnås. Alle deltagende patruljer modtager stadig 5 besøgspoint, selv om der må reduceres i antallet af ligapoint.

  • Bag Kulisserne

  • Bliv hjælper på Nathejk

    Bliv hjælper på Nathejk

    I øjeblikket har vi især brug for hjælp til følgende hjælperroller på den næste udgave af Nathejk. Kontakt os via linket under hver beskrivelse, hvis du har lyst til at give en hånd med på Danmarks største, tilbagvendende adventurespejderløb - eller hvis du bare gerne vil høre mere:


    Vil du give deltagerne god mad?
    I Nathejk Catering er vi flok glade mennesker, der producerer mad til alle hjælpere og banditter under Nathejk. Der bliver i alt produceret omkring 1.000 portioner mad fra fredag aften til lørdag nat - og søndagmorgen serverer vi morgenmad til løbets ca. 800 trætte spejdere. Lige nu mangler vi nye folk til holdet - og du/I skal bare have lyst til at være med til at lave mad i stor skala sammen med resten af holdet på i alt cirka otte mand. Du kan sagtens melde dig til alene, men klaner og forældregrupper er også meget velkomne. Skriv til vores køkkenchef Nanna og hør nærmere - vi glæder os til at lave mad sammen med dig!
    Kontakt Nathejk Catering via dette link

     

    Vil du give deltagerne en oplevelse?
    Går du med en skuespiller i maven? Brænder du for at fortælle en god historie eller har du bare lyst til at hjælpe til med kostumer og kulisser på Danmarks største adventurespejderløb? Så tag med som postmandskab på Nathejk 2014! Du kan tilmelde dig alene eller sammen med en gruppe. I skal kunne deltage i vores formøde den 24. august et sted på den københavnske vestegn - og I har også mulighed for at opleve en rigtig loge på Nathejks store, fælles hjælpermøde. Prisen for at deltage på Nathejk 2014 som postmandskab er 100 kroner, som dækker forplejning i løbsweekenden.
    Kontakt os her og hør nærmere



    Vil du fange løbet på video eller i billeder?

    Nathejk er på ingen måde slut, når patruljerne går i mål natten til søndag. I ugerne og måneder efter mødes deltagerne på Facebook, løbets hjemmeside og i et hav af forskellige medier og udveksler historier og billeder. Hvis du har forstand på video eller Instagram og har lyst til at hjælpe Nathejk PR med at forevige, optage og klippe løbets store og små øjeblikke til Facebook og Instagram undervejs i løbsweekenden, så tag endelig fat i os via nedenstående link. Der er ikke noget videohold tilknyttet årets løb pt, så du/I har helt frie hænder til at aftale med Nathejk PR, hvordan I synes, at løebt kan dækkes bedst.
    Kontakt Nathejk PR her og hør nærmere

  • Catering

    Bag Danmarks største adventurespejderløb finder man Nathejk Catering.

    Nathejk Catering er en flok skønne mennesker, der producerer mad til alle hjælpere og banditter under Nathejk. Der bliver i alt produceret omkring 1.000 portioner mad fra fredag aften til lørdag nat og søndag morgen serveres der morgenmad til alle løbets ca. 800 trætte spejdere.

    Maden bliver produceret i et ganske almindeligt skolekøkken i Nathejks hovedkvarter (HQ). Her emmer luften af stegte frikadeller og skyhøjt humør. Der er altid plads til flere i køkkenet, så hvis du har lyst til at lave mad til rigtig mange mennesker, på ganske kort tid, så tag fat i os og hør nærmere.

     

    Send besked













  • Checkpoints

    På de relativt få checkpoints / oplevelsesposter, som spejderne passerer i løbet af Nathejk, sørger Checkpoint-mandskabet for, at der er fuldstændig styr på alle deltagende spejdere, samt registrerer patruljenavne, -numre, og antal deltagere i hver patrulje.

    Dette sker for at sikre, at alle deltagere kommer med hjem igen, og ingen er glemt eller overset ude i løbsområdet. Optællingen sker fortrinsvis via QR-kode-scanning på smartphones, med Nathejks eget radiosystem som backup til de områder, hvor der ikke er telefondækning.

    Det er også Checkpoint-mandskabet, som i samråd med Nathejks hovedkvarter (HQ) sørger for at få sammenlagt patruljer i de tilfælde, hvor en patrulje pga. skader eller lignende kommer ned på to spejdere eller derunder, og derfor af sikkerhedsmæssige årsager ikke må fortsætte på egen hånd

    Send besked













  • Det Bedste ved Nathejk

  • Hvad er Nathejk?

     

     


    Nathejk er Danmarks største, tilbagevendende adventurespejderløb. Hvis du ikke har deltaget i Nathejk før, skal vi kort fortælle, hvorfor cirka 850 mennesker hvert år moser rundt i en weekend – i øvrigt altid den weekend, der begynder med den 3. fredag i september:
    Den første udgave af løb fandt sted i FNs flygtningeår i 1986, hvor Ebbe Skjalmssøn-spejderne i Ganløse ville have sine tropsspejdere ud at mærke flygtningenes problemer på deres egne kroppe. De skulle – i ly af mørket – vandre frem til mål, selv sørge for bespisning undervejs og finde et sted at overnatte, mens de blev eftersøgt af “banditter” (seniorer). Ideen fængede og siden er arrangementet støt og roligt vokset. I dag deltager cirka 100 seniorer, 150 patruljer og 100 hjælpere hvert år på løbet.
    På grund af det store deltagerantal er vi i teamet ikke i stand til at kende alle spejderne i de deltagende patruljer, og vi ved derfor ikke, hvad de kan – og hvad de ikke kan. Derfor stiller vi nogle enkle krav til deltagerne, så vi ved, at alle patruljer er i stand til at forstå en besked og holde sammen. Vi bruger også mange kræfter på hjælpersiden, så vi bl.a. via checkpoints og kontaktpersoner med radioer i løbsområdet har en sikker fornemmelse af, hvor de enkelte patruljer befinder sig.

     
     

     

    Patruljen skal:

    • Have almindeligt kendskab til kort og kompas

    • Kunne klare sig på egen kost (fx med stormkøkken)

    • Kunne gå cirka 35 - 50 kilometer med deres udstyr

    • Kunne finde et sovested under åben himmel


    Nathejk foregår for patruljernes vedkommende til fods. Cykler, busser, tog, biler og andre former for transport er forbudt. Seniorerne transporterer sig typisk rundt i løbsområdet på cykler og i biler.

    Nathejk er åbent for spejdere fra alle korps, og løbet begynder så sent fredag aften, at patruljer fra Jylland og Fyn sagtens kan nå frem til start.

     
     

     

     

  • Kontakt Nathejk

    Du er meget velkommen til at sende os kommentarer, forslag eller spørgsmål - bare udfyld felterne herunder. Din henvendelse vil blive videresendt til rette vedkommende i Nathejks team, som vil svare dig, hvis din besked kræver en tilbagemelding.
  • Logistik

    Mandskabet i Logistik tager sig af de logistiske og tekniske opgaver, som dukker op I løbet af weekenden – bade planlagte og opståede, store som små. Det kan være at fragte mad ud til postmandskab, skuespillere, banditter m.m. Det er også at flytte rundt på Nathejks mandskab ude i marken, at aflevere en glemt rygsæk til næste checkpoint, eller aflevere en vigtig ”dims”, som et postmandskab har overset at få med ud til posten.

    Det er også Logistiks køretøjer (kaldet ’Rovere’) som sørger for at fragte de spejdere, som måtte udgå fra løbet, retur til Nathejks hovedkvarter (HQ), så resten af patruljen kan fortsætte resten af løbet.

    Under Logistik huserer også Nathejks TEKNIK-stab; en håndfuld erfarne Georg Gearløs-teknikere, som sikrer, at vi løbende har radiokommunikation fra Nathejks hovedkvarter til folk ude i marken, at teknikken omkring start og mål kører gnidningsløst, og at andre opståede teknik-problemer i løbet af Nathejk bliver løst hurtigt og effektivt.

     

    Send besked













  • Nathejk 2014 (1:6) - STARTEN

  • Nathejk 2014 (2:6) - FANGSTER

  • Nathejk 2014 (3:6) - CHECKPOINT

  • Nathejk 2014 (4:6) - OPLEVELSESPOST

  • Nathejk 2014 (5:6) - MÅL

  • Nathejk 2014 (6:6) - AFSLUTNINGEN

  • Nathejk 2015 i video

  • Patruljens diplom


    Her kan alle patruljer printe deres helt eget Nathejk-diplom efter løbet. Var I med på Nathejk 2014, kan I printe jeres diplom HER!

     

     Diplom 2014

  • Patruljens forberedelse til Nathejk

    MAD OG DRIKKE PÅ LØBET:


    På Nathejk bevæger I jer rigtig meget og det er vigtigt, at I husker at spise, så I får energi til at fortsætte turen – og I skal selv sørge for mad indtil søndag morgen, hvor I får morgenmad.

    Når du går, vil du (især om natten) begynde at fryse, hvis du ikke får noget at spise – og det er ikke lige meget, hvad du spiser, for det skal give energi: Rugbrød, grove boller og mad, der hurtigt kan tilberedes

    på Trangia/stormkøkken er godt, men tag også noget med, der nemt kan spises hele tiden: fx tørret frugt, rosiner eller chokolade.

    Du skal have 2-3 liter væske pr. døgn og kan blive ganske syg, hvis du mangler væske. I kan som regel finde vand på ruten ved at banke på hos de lokale og spørge pænt (dog ikke om natten eller tidligt om morgenen) – så husk drikkedunke. I kan også varme fx cacaomælk eller suppe på Trangia/stormkøkken undervejs.


    SÅDAN SNIGER I JER GENNEM LØBET:

    På Nathejk skal I komme fra start til mål – og helst uden at blive fanget af “banditterne”, der vil gøre alt for at finde og beslaglægge de genstande, I smugler. Her er et par tips til at slippe uset igennem:

    • Gå om natten og sov, når det er lyst – mørket skjuler jer godt

    • Hold jer fra veje, cykelstier og byer – de er fyldt med banditter

    • Gå på høstede marker og følg højspændingsmaster og levende hegn

    • Brug kun en smule lys om natten – selv en lille lygte ses langt væk

     

  • Postmandskab / skuespil

    Postmandskabet på Nathejk dækker over en meget blandet gruppe mennesker.

    Her er både dem, der bemander de poster, som spejderne kommer forbi og gruppen består også at dem, der kommer med ideer til historien og dem, der bare gerne vil give en hånd med kostumer og kulisser.

    Her er godt humør, en kreativ atmosfære og altid plads til en til.

     

     

     

    Send besked













  • PR

    Opgaverne for Nathejks PR-team er mange: Invitationer, plakater, reklamer, deltagerinformation (fx ”Hej Nathejk”, www.nathejk.dk og deltagerbreve op til løbet), aktiviteter på Facebook og Instagram, tilfredshedsundersøgelser, kontakt til lokale medier undervejs på løbet og indhold til korpsets blade og hjemmesider.

    PR-teamet står for en bred vifte af kommunikation, som både handler om at få flere til at kende løbet og i høj grad også at give Nathejks deltagere så mange og brugbare informationer som muligt - og det er både sjovt og udfordrende med en så aktiv og engageret målgruppe. Undervejs på Nathejk koordinerer PR-teamet med løbets checkpoints, hovedkvarter, fotografer og tv-folk og sørger for, at der hele tiden er spændende nyt på Nathejks Facebook-side, som er meget besøgt i løbsweekenden og dagene efter.

    Har du lyst til at give en hånd med som fotograf, videofotograf, Instagram-haj, Twitter-ørn eller noget helt fjerde på Nathejk, så er du altid meget velkommen – vi glæder os til at høre fra dig!

     

    Send besked













  • Teamet

    "Teamet" er dem der planlægger Nathejk fra år til år.

     

    Der kommer lidt mere info omkring Teamet her.

     

     

  • Velkommen til nathejk.dk

     

    Nathejk er et arrangement for tropsspejdere i alderen 12 - 16 år og for seniorer.

    Nathejk blev startet i 1986 - FNs flygtningeår - for at vise spejderne, hvad flygtninge gennemgår på deres vej til et bedre liv.

    Det er en blanding af hejk og natløb. Hejken varer cirka 36 timer og er imellem 30 og 50 km.

    Hele meningen med Nathejk er, at spejderne skal komme fra start til mål og undervejs føle sig som flygtninge og samtidig skal løse en eller flere opgaver, som er relateret til flygtningelivet - altsammen uden at blive taget til fange af "banditterne" (seniorerne). Hvis man bliver fanget af banditterne, skal det føles som at blive fanget i en grænsekontrol eller af en oprørshær.


    Det er en fordel at kunne snige sig ad små smutveje om natten og gemme sig i krattet, hvis man kan se seniorerne.

    Patruljerne skal selv finde overnatningsmuligheder og sørge for varm mad/suppe (egen kost) undervejs.

    Søndag morgen uddeles morgenmad.

    Alle deltagere vinder en masse erfaring, som gør det lettere at deltage i næste års Nathejk.

     

    Nathejks Mærker

    nathejk hvid new

    nathejk gul new

    sortnr

    De hvide Nathejk-mærker udleveres til de spejdere, der har gennemført Nathejk og som er gået i mål senest søndag morgen kl. 04.00. De gule Nathejk-mærker udleveres til de seniorer og ledere der har hjulpet spejderne til en Nathejk-oplevelse, enten som "banditter", guides, skuespil eller hjælpere. De sorte mærke udleveres til de få patruljer, der sniger sig gennem hele løbet og kommer i mål senest søndag morgen kl. 04.00 uden at blive fanget én eneste gang. 2011 blev året hvor de blev uddelt til de første patruljer.