Hjælpere

Tilmeldingsknap2017 web

hjaelper 20131201 1382641640Vil du hjælpe til på Nathejk? Så se på siden her, hvilke hjælpere vi især søger i øjeblikket:
Bliv hjælper på Nathejk

Udover de cirka 120 seniorer og 600 tropsspejdere på Nathejk er der opbygget et stort net af hjælpere omkring løbets afvikling. Hjælperne udpeges af Nathejks team og kan organisatorisk opdeles i følgende:

Guides:
Guides opgave på Nathejk er primært at hjælpe og støtte spejderne, når de møder hinanden ude i løbsterrænet. Det kan være et trøstens ord, opmuntring, ordne vabler, pakke en rygsæk om, vise vej, og meget andet. Derudover er Guides med til at afvikle starten og være en del af løbets beredskab. Guides går eller cykler hele løbet igennem på næsten lige vilkår som spejderne, overnatter ude og har deres egen mad med i rygsækken. Guides sammensættes af erfarne seniorer med en god og solid spejdererfaring. Guides er løbsneutrale ører og øjne ude i natten og dirigeres overordnet fra løbets HQ og sættes ind der, hvor det skønnes nødvendigt.

Checkpoints:
Undervejs skal spejderne passere et antal kontrolposter - på den måde har løbsledelsen en fornemmelse af løbets forløb og deltagernes tilstand. Disse checkpoints er i løbende radiokontakt med Nathejks hovedkvarter (HQ) og foretager løbende indtjek af patruljerne via smartphones med QR-scannere.
Klik her for yderligere info og kontakt

Beredskab:
Nathejk har egen samaritvagt, der står i radioforbindelse med både banditternes net og HQ. Vognene kan tilkaldes af alle parter.
Klik her for yderligere info og kontakt

Logistik:
Nathejk har tilknyttet en teknisk funktion, der under hele løbet især håndterer kørsel og får radionettet til at fungere, men som også går til hånde med andre praktiske tiltag.
Klik her for yderligere info og kontakt

Banditledelsen:
Fra Nathejks hovedkvarter koordinerer banditledelsen de cirka 120 seniorer rundt i marken under hele løbet. Seniorerne er delt op i fem LOKs (Lokal Område Kontrol), som hver især har tre LOK-chefer, der løbende er i kontakt med Nathejks banditledelse.

Catering:
Nathejks arbejdsomme catering-hold sørger for forplejning af seniorerne samt det længe ventede morgenbord søndag morgen.
Klik her for yderligere info og kontakt

Postmandskab:
Postmandskab/skuespil sikrer, at spejderne ikke bare skal fra det ene sted til det andet. De sørger både for at skabe rammerne for en god historie og for, at der er noget spændende for patruljerne at smugle - og for seniorerne at finde.
Klik her for yderligere info og kontakt

PR:
Nathejk PR står for invitationer, plakater, Facebook-opdateringer, billeddækning fra løbet, deltagerinformationer inden løbet, kontakt til lokale medier og meget, meget andet.
Klik her for yderligere info og kontakt

HQ (hovedkvarteret):
Samler registreringen fra kontrolposterne, indhenter oplysninger fra biler, guides og skuespillere, så man har en fornemmelse af, hvor de enkelte patruljer befinder sig på landkortet. Der er stor aktivitet i HQ, hvor også den døgnbemandede nødtelefon holder til, undervejs på hele løbet. Størstedelen af Nathejks team er samlet i HQ på Nathejk.
Kontakt Nathejks team her

 

 

nathejk gul  
Som hjælper har du gjort dig fortjent til et gult Nathejk-mærke.